Sådan gør du det svært for dig selv

Det er ikke lige meget hvad du tænker. Du gør det svært, når du tænker de samme gamle tanker. Kunne du fx. finde på at fortælle dig selv at …

  • du altid vil komme til at kæmpe med vægten
  • det er svært at komme ned i vægt
  • det er ikke sådan lige at løse det problem
  • du tager på bare du ser bagerens vindue
  • det er bevist at man altid tager på efter en slankekur
  • det er så svært med maden
  • du hader din krop mere og mere
  • du er ekstra sulten ved modgang

Negative tanker får dig til at miste modet og blive urolig, handlingslammet og ulykkelig. Den slags tanker er ikke godt for noget –  de gør alting svært – også at komme ned i vægt. Når du tænker en negativ tanke, er det kun et signal om at den skal stoppes, før den løber løbsk.

Fang den første tanke

Du må endelig ikke tro på alt, hvad du tænker – og du er ikke dine tanker. Nogle tanker er udelukkende gamle vaner, du ikke har gavn af. Du får så mange tanker i hovedet hver eneste dag. De fleste er negative og genbrug. Og det er møg-ærgerligt at du skal være den, der spænder ben for dit store ønske. Det, du tænker, kan bogstaveligt talt gøre det svært at komme ned i vægt.

Den første tanke, kan du ikke kontrollere. Men du kan vælge, om du vil forfølge den og dyrke den – eller give slip på den. Tag fx denne her tanke:  “Jeg bliver aldrig slank igen”. Det er den første tanke. Forestil dig at den kommer til dig som en togvogn.

Hvad gør du, når den tanke kommer? Fortæller du dig selv hvor mange gange, du har fejlet? Og hvorfor det er svært for dig? Og hvor tyk du er? Og hvor meget du har taget på det sidste år? Og at du har en rygrad som en regnorm? Og mere af den skuffe?

Det er det samme som at sætte ekstra togvogne på. Det kan blive et langt og tungt tog. Svært at trække. Du kan godt mærke det, ikke? Hver tanke gir en følelse. Som sætter en stemning. Din stemning. Som trækker dig ned.

Tag det næste tog

Gør noget andet. Spot den første tanke, når den dukker op. Den, du ikke gider ha’. Stå af på perronen og lad tanke-toget køre videre uden dig. Du kom på det forkerte tog, og så er det bare med at komme af. Der kommer masser andre tog til dig. Husk at checke “destinationen” før du stiger ind. Det står udenpå toget. Hvis du kommer på et forkert tog, kan du altid stige af. Eller med andre ord: Bare fordi en negativ tanke kommer forbi, behøver du ikke at invitere den ind til kaffe‘. God følelse, ikke?

Efterhånden som du vænner dig til at lade de kedelige tanker passere, vil du opdage, at de slipper op. “Styrelsen” lægger mærke til hvilke (tanke-)tog, der bliver brugt. De, der kun er få passagerer til, bliver taget ud af køreplanen.

Træk dig selv op

Der er meget, du selv kan gøre. Udover at sende tankerne videre uden dig, kan du bevidst hæve dig over enhver kedelig situation og se det lidt fra oven i stedet for at placere dig lige midt i. Tag glas-elevatoren et par etager op  og se hvad der sker, når du skaber distance og får et større overblik. Det gir en god følelse. Det er en vane om du bliver i suppedasen – eller hæver dig op over den.

Vaner er vaner – de kan udskiftes

Dine tanker og vaner kan gøre det svært at komme ned i vægt. Så det er dine tanke og vaner, du skal fokusere på, når du vil gøre det nemt for dig selv. Bevidstheden om hvad du er og hvad du kan, er nok til at du får lyst til at ændre dine vaner. Og det er vanerne, du skal ha’ fat i nu. Du skal spotte hvilke vaner, der trækker dig ned – og erstatte dem med nye, der gavner dig og inspirerer dig. Vaner er gode at ha’, for de gør de hele meget nemmere, når du ikke hele tiden skal spekulere over hvordan du skal gøre.

Dine vaner skal somme tider ha’ et lille eftersyn. Tjener de vaner dig godt? Eller skal de skiftes ud?

Hvis du kan se din fordel i at lære mere om tanker og vaner, er du velkommen i Klub Naturligvægt. Kig indenfor og hør den 25 minutters lydfil ind i MAGASIN’et: Vanens magt – sådan tager du styringen.

Medlemmer i Klub Naturligvægt sagde om lydfilen “Vanens magt – sådan tager du styringen”:

  • Dejlig inspirerende som altid. Uha, jeg følte jo nærmest, at du talte direkte til mig på et tidspunkt 🙂 Mine ord skal være “positiv” og “bevidsthed”.
  • Nu har jeg hørt din lydfil – den er rigtig god, og kan godt høres mere end én gang. Og jeg er i gang med at overveje ord – på kandidatlisten er glæde, harmoni, energi. Nye vaner – først og fremmest : jeg skal ikke tage ansvar for andres handlinger – den skal omformuleres lidt, men det kommer nok.
  • Så fik jeg også lyttet til den nye fil, det var som altid en fornøjelse, Lone. Du har sådan en dejlig stemme 🙂 Mit ord skal være bevidsthed.
  • Jeg har nok 2 magiske ord. Bevægelse og pyt. Jeg har med vilje ikke skrevet motion, fordi det klinger lidt negativt for mig. Bevægelse kan jo være mange ting, danse, svinge støvsugeren, shoppetur mm. Når jeg tænker på motion, så er det noget man ligesom gør for motionens skyld, hvilke nemt kan virke lidt negativt. Derudover er jeg nød til at lære at sige pyt. Jeg tænker at mine magiske ord skaber nye gode vaner for mig.