Handels- og brugerbetingelser

Oplysninger og informationer i Klub Naturligvægt må ikke bruges i stedet for professionel rådgivning eller behandling af læge eller anden relevant fagperson. Materialet må ikke opfattes som diagnose eller basis for diagnose. Kontakt din læge, hvis du har sundhedsmæssige spørgsmål.

Naturligvægt kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af oplysninger og informationer. Klub Naturligvægt kan betragtes som en selvhjælpsbog omsat til elektronisk medie. Alle lektioner, oplysninger og øvelser er til inspiration, og skal ikke ses som erstatning for den personlige samtale, professionel behandling eller terapi. Ingen information har til hensigt at behandle eller forhindre nogen form for sygdom. Der gives ikke garanti for resultater ved brugen af denne side. Alt indhold bruges på egen risiko og eget ansvar.

Alle rettigheder til indhold tilhører Naturligvægt. Medlemskabet i Klub Naturligvægt er personligt – og det materiale, man som medlem har adgang til, må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gøres tilgængeligt for andre personer. Det er tilladt for medlemmer at printe materialet ud til egen ikke-forretningsmæssig brug, såfremt der ikke redigeres i teksterne, og såfremt linien med www.klubnaturligvægt.dk bibeholdes, så alle, der måtte komme i berøring med materialet, kan se hvor det hører til. Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre i indholdet af Klub Naturligvægt til enhver tid.

Du skal være fyldt 18 år for at kunne tilmelde dig. Du må ikke oprette profiler i andres navn.  Brugernavn og adgangskode er personlige og må ikke videregives til andre. Vi kan ikke påtage os ansvaret for kommunikation imellem brugerne i dagbøger og gæstebøger. God opførsel er vigtigt for os og forventes af vore medlemmer. I Klub Naturligvægt kan du skrive i både din dagbog, i andres gæstebøger og i den åbne debat. Din dagbog er åben, så alle medlemmer af Klub Naturligvægt kan læse i den. Du kan også vælge at gøre hvert enkelt indlæg privat.

Du har ansvaret for, hvad du skriver, og du kan blive gjort ansvarlig for det og skal overholde den gældende lovgivning. Vi forbeholder os ret til at fjerne upassende indlæg. Du kan hjælpe ved at holde en ordentlig tone og ved at gøre opmærksom på indlæg, der strider mod god skik og brug. Hvis Naturligvægt ser sig nødsaget til at slette din profil som følge af overtrædelse af vort regelsæt, mister du den resterende medlemsafgift fra tidspunktet for sletningen til udløbet af medlemsperioden.

Ved tilmelding til Klub Naturligvægt oplyser du en række personlige informationer. Når du tager Klub Naturligvægt i brug, har du accepteret vore retningslinier for behandling af personlige oplysninger. Du er indforstået med, at vi anvender disse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du accepterer, at der sker en registrering af de personlige oplysninger, som du angiver. Disse oplysninger gemmes i en lukket database hos os fra det øjeblik du melder dig ind.

Når du tilmelder dig, bliver du automatisk tilmeldt det nyhedsbrevet. Du kan på ethvert tidspunkt afmelde dig igen ved linket nederst på nyhedsbrevet.

Du kan betale med dankort, visa/dankort, e-dankort, visa, mastercard og maestro. Der står Essens på kontoudtoget.

Hvis du betaler med kort, sker der en overførsel af kreditoplysninger til PBS i det øjeblik, du betaler. Dette sker via en særlig sikkerforbindelse, en såkaldt SSL forbindelse. Alt hvad der vedrører betaling, foregår via en SSL kryptering, som anses for at være en acceptabel og alment anerkendt standard for kryptering af betalingsinformation over internettet. Klub Naturligvægt videregiver ikke personoplysninger til udenforstående tredjepart uden at du udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Vi anvender “cookies”, der kan gemme dine login-oplysninger og andre data fra gang til gang, du besøger os. En cookie er en lille fil, som vi lægger på din computer. Hvis du ikke ønsker at bruge cookies, kan du slå dem fra i browseren på din computer. Det vil betyde, at du skal indtaste dine adgangsoplysninger, hver gang du logger dig ind. Dine oplysninger lagres i et datamiljø, der er så sikkert som det lader sig gøre, men vi kan ikke garantere 100% for ukrænkelig sikkerhed. Vi kan heller ikke garantere for følgerne af eventuelt brud på dette og vi kan på ingen måde stilles til ansvar for dette.

Ved din indmeldelse i Klub Naturligvægt skal du være opmærksom på følgende. Da kommunikationen i dit medlemskab foregår over internettet, kan der i uheldige tilfælde forekomme problemer, som Klub Naturligvægt ikke kan gøres ansvarlig for. Klub Naturligvægt udbyder et produkt, men kan ikke garantere for problemer hos tredjepart, hvis eksempelvis et medlems internetudbyder har problemer eller et modem går i stykker. Hvis der er problemer på vores side, søger vi at udbedre dem så hurtigt som muligt, og vi kan ikke gøres ansvarlige for kortvarige fejl. Vi fralægger os ethvert ansvar for din computer ved brugen af dette websted. Links til andre websteder er til inspiration, vi fralægger os ansvaret for de oplysninger der gives på andres sider.

Når du har tilmeldt dig Klub Naturligvægt modtager du en kvittering med dit medlemsnummer, som du bør gemme. Ifølge e-handelsloven har du 14 dages opsigelse, som gælder fra du modtager ordrebekræftelsen. Hvis du ønsker at gøre brug af denne frist, skal du meddele os det skriftligt. For at få adgang til Klub Naturligvægt, der juridisk betragtes som en digital vare, skal du bryde en elektronisk forsegling på dit medlemskab: Denne forsegling brydes af dig første gang du logger ind på med dit valgte brugernavn og password. Du skal være opmærksom på, at du ved at logge ind første gang bryder din “tekniske forsegling” af medlemskabet, hvorved din 14 dages fortrydelsesret, som du har ifølge e-handelsloven, bortfalder. Dette skyldes, at du straks fra det øjeblik, du logger på første gang har adgang til alle ressourcer i studiet – og har derved mistet din 14 dages fortrydelsesret.

Når du har betalt første gang og fået adgang til Klub Naturligvægt, skal du, inden du første gang logger dig på, overveje om du vil benytte dig af din 14-dages fortrydelsesret. Så snart du har logget dig ind første gang, og derved fået adgang til Klub Naturligvægt indhold, har du brudt “varens” plombering, og kan derfor ikke benytte dig af din fortrydelsesret.

Ved indmeldelsen indtaster du dine betalingskortoplysninger og vælger abonnement med eller uden support. Log ind på din personlige side, hvis du vil ændre dit abonnement eller opsige dit medlemsskab.

Du kan ikke få pengene refunderet, hvis du ønsker at blive slettet i medlemsperioden.

Ved overførsel fra udlandet benyttes følgende koder: SWIFT-BIC: DABADKKK, IBAN: DK 52 3000 0008 071004.

Lydfilerne afspilles med Flash Player.

Hvis du ikke har fået adgang til Klub Naturligvægt straks efter indmeldelsen eller på anden måde oplever problemer med adgangen, er det vigtigt, du skriver til mig.

Ved tilmelding accepterer du at modtage vores nyhedsbreve med inspiration og nyheder. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen.

Betalingsbetingelser

Du kan betale med dankort, visa/dankort, e-dankort, visa og mastercard. Indtast kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ved indmelding. Disse data gemmes på en sikker måde, som er godkendt af PBS. Jeg har ikke adgang til dem. Af sikkerhedsmæssige årsager kan de ikke vises igen, hverken på siden eller i e-mails. Det sikrer at informationerne ikke misbruges.

Jeg vil aldrig bede dig om at sende mig disse oplysninger pr. e-mail, på papir eller pr. telefon.

Kriterier for at gennemføre transaktioner med kortindehavers kortnummer

Ved din tilmelding accepterer du, at Klub Naturligvægt hver 30. dag eller hver 360. dag trækker det aftalte beløb, som stemmer overens med prisen på det valgte produkt. Hvis du har tilmeldt dig support trækkes betalingen for dette seperat.

Kvittering

Du finder dine seneste kvitteringer på din personlige side.

Opsigelse af medlemskab

Ved tilmelding accepterer du at være medlem indtil du selv opsiger dit medlemsskab af Klub Naturligvægt på din personlige side.

Hvis du opsiger dit abonnement, opsiges et evt. support-abonnement samtidigt automatisk.

Ved opsigelse slettes dine kortinformationer, der muliggør periodevis træk fra dit betalingskort, og vi er ikke længere er i stand til trække på dit kort. Der ydes ikke refusion af den købte periode, da levering af produktet allerede er sket.

Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold

Vær opmærksom på, at din indmeldelse er bindende fra det øjeblik, du første gang logger ind på medlemsområdet, og at du dermed er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode, med mindre du i mellemtiden melder dig ud, jf. ovenstående regler for udmeldelse.

Procedure for fornyelse og sletning af kortnummer

Når du får nyt betalingskort, skal du huske at opdatere dine kortoplysninger på din personlige side. Klik på Rediger medlemsskab. Efter du har meldt dig ud, sletter vi de oplysninger, der muliggør periodevis træk.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med dit medlemskab i Klub Naturligvægt og glæder mig til at følge med i din proces inde i Klubben.

Lone Ladefoged

NLP-psykoterapeut

Odinshøjvej 134, 3140 Ålsgårde

Tlf. 21 22 31 58

Firma: Essens, CVR – nr. 19 12 55 05