Podcast: Derfor kommer Ane og Mie ikke ned i vægt, selvom de ønsker det højt. Og derfor bliver Eva slank, selvom hun ikke anstrenger sig.

Ane, Mie og Eva vil ned i vægt.

Ligesom så mange andre har de et meget stort ønske. De drømmer om at lægge vægtproblemet bag sig – og de vil gerne ha’ et frit og afslappet forhold til mad. Nu har de tænkt sig at finde en løsning.

De er enige om, at de vil spise sundere – og bevæge sig mere. Men ellers er deres planer vidt forskellige.

Ane, Mie og Eva vil gøre det på hver sin måde.

Hør podcasten og få forklaringen på, hvorfor det ikke går så godt for Ane og Mie, selvom de ønsker det så højt og intentionerne er gode. Og hør hvorfor Eva får succes, selvom hun overhovedet ikke anstrenger sig.

Gør som Eva når du vil ned i vægt

Når du vil ned i vægt skal du ikke anstrenge dig som Ane. Eller opgive som Mie. Du skal planlægge klogt og foretage små justeringer som Eva. Og du skal være god ved dig selv imens. Ikke noget med at hundse eller skælde ud.

Når du er glad og afslappet og du gør det så godt som du kan, går det bedst. Så er det ikke svært. Det blir svært, hvis du tænker, det er svært. Nyd at gøre det, der skal til. Tænk på på slankeprocessen som noget godt, du gør for dig selv – noget du får noget dejligt ud af.

Begynd med “10 afgørende kick-off’s, der rykker på vægten” Så er du godt i gang.